VELKOMMEN

VELKOMMEN TIL 0.-9. KLASSE PÅ SCT. KNUDS SKOLE

Sct. Knuds Skole er en fuldt udbygget grundskole med undervisning på alle klassetrin fra 0.-9. klasse. Ligeledes har vi tilknyttet en velfungerende SFO samt egen privat børnehave.

Sct. Knuds Skole er en af Danmarks ældste private skoler. I over 330 år har skolen i hjertet af Fredericia repræsenteret den katolske skoletradition i vores smukke fæstningsby. På skolen går tradition og nytænkning hånd i hånd. Vi formidler kendskab til vores kulturarv gennem værdibaseret undervisning og ønsker at vores elever dannes og uddannes til demokrati og ligeværd som en livsholdning.

FAGLIGE ILDSJÆLE MED HJERTET PÅ DET RIGTIGE STED

Hele personalet på Sct. Knuds Skole & Børnehave samarbejder for at skabe et lære- og værested for børnene, der giver så tryg og faglig en hverdag som mulig. Børnene møder et personale, der viser holdninger og meninger i relevante sammenhænge. Personalets forskellighed, faglige overskud og lyst til at lære fra sig, er en af skolens styrker.

Joachim Grundtvig
Skole- og institutionsleder