NEW YORK, NEW YORK

I 10. klasse kommer du på studietur til New York. Studieturen ligger normalvis i slutningen af marts måned. Det er en tur, der giver dig et ordentligt bid af The Big Apple med en masse fantastiske oplevelser i den uge, vi er afsted.

Vi har i alt 5 overnatninger i NYC, hvilket giver os masser af tid til et spændende møde med byen, der aldrig sover.

Vi bor på West Side YMCA, der ligger meget tæt på Central Park på Manhattan.

Derudover skal vi bl.a. opleve: Empire State Building, 9/11 Memorial, sejltur på Hudson og East River, gåtur over Brooklyn Bridge, Guggenheim museet, National History Museum, musical på Broadway, Chinatown, Fifth Avenue, rundvisning i FN-bygningen, Times Square og meget, meget mere.

Hvad koster turen?
Studieturen er delvist finansieret af forældrene. Forældrebetalingen er pt. DKK 5400. Halvdelen betales som et indmeldingsgebyr i maj måned, og resten betales efter jul. Årsagen til, at der allerede skal indbetales i maj, er, at der købes flybilletter i meget god tid. Det samlede beløb dækker; flybillet, ophold, alle måltider samt alle entréer på turen. Det eneste, du skal spare op til, er lommepenge.

Skal man have en særlig forsikring?
Skolen tegner en oversøisk rejseforsikring. Det, som du og dine forældre skal sørge for, er at tegne en afbestillingsforsikring i forbindelse med akut opstået sygdom umiddelbart inden afrejse.